Dæmoniske skytsånder.
Skyts ånder er velkendte, totems er velkendte, men hvor kommer dæmoniske skyts ånder ind henne og hvad er de helt præsist.
Tja for at vide det skal man nok spørge nogle der har mødt dæmoner og har gjort dem til sine allieret....ja allieret.
Det er et lidt svært emne at diskutere da mange har den holdning at dæmoner altid er onde, det troede jeg også i mine første 11 leveår hvor jeg var opdraget i en apostolsk kirke, vi tog til hver dag, vi bad til gud hver dag og hele lørdagen og søndagen var vi stort set kun i kirken eller lavede kristne aktiviteter, vi bandede aldrig og alt var faktisk fryd og gammen i min kristne plejefamillie som jeg stadig elsker uendeligt højt den dag idag. Tiden skulle dog vise at ikke alt hvad kirken lærte fra sig var sandheden og at ikke alle sandheder er lige elsket.
De blev skilt og jeg endte i en pleje famillie ude på bøhladet, da jeg fyldte 9 år, jeg forsøgte dagligt at stikke af og det hele blev værre da jeg blev 10, og en af de ældre drenge hver anden dag, i et år forsøgte at voldtage mig, det lykkedes mig dog altid at slippe væk med hjælp fra min elskede røde drage og senere en dæmon, der en dag dukkede op ud af den blå luft på mit værelse og tilbød at hjælpe mig, til gengæld for en tjeneste, på det tidspunkt var jeg 11 og havde kæmpet mod drengen i over 1 år, så jeg sagde ja tak!
Tjenesten var at han måtte bosætte sig i mig indtil han genvandt sin fulde styrke, tilgængæld for det ville han lære mig, hans races sprog og om de andre verdner der fantes, først var jeg bange, men efterhånden som han snakkede og fortalgte, blev jeg hurtigt meget tryg ved ham og endte med at sige ja og sådan endte det med at jeg fik en dæmon ind i min sjæl og en kær ven, som psykologerne jeg blev sendt til når jeg råbte på uforklarelige sprog af pedagoerne, ikke kunne stedfeste, de gik enda så vidt at de optog mig og sendte det til en sprog spicialist, der heller ikke kunne forklare det, så jeg røg fra syte til system, fra psykolog til psykiater osv. ingen havde en forklaring og det eneste jeg gjorde var at grine inden i mig selv og håbe på de snart blev trætte af mig.
Alt imens jeg røg frem og tilbage fra det ene kloge hovede til det andet, konsentrerede jeg mig om hvad jeg lærte ikke mindst fra min drage men også fra min nu kære ven og lære zarcatten KarÉ.
Han fortalgte om og viste mig verdner der var parelelle til vores med fyldt med væsner, alfer, drager og dæmoner, samt andre menneske kulture, med andre sprog, der spirituet var langt højre udviklet end de mennesker der studere spirituallisme i denne verden, han viste mig hvordan de i de andre verdner styrede elementerne, tankeoverførte med dyr og generalt levede i pagt med energier, elementer, planeter, planter ja selv sten ku de komunikere med.
Det hele var så uvirkeligt men alligevel gav det hele mening for mig, jeg opslugte alt hvad jeg kunne og håbede at han ville blive indtil jeg døde, men tiden var knap og da han begyndte at lære mig om dæmonernses herakier og strukture, gik det op for mig at sandsynligheden for at han blev for evigt var lille. han havde andre krige at udkæmpe og skulle ha bekæmpet og da han kom til mig en nat da jeg var 19 og fortalgte at der ville gå nogle år før vi sås igen, var min verden lige ved at gå fra hinanden. min drage ville ta over hvor han sluttede, men ville ikke ku informere mig om dæmonernes værden da dragen kom fra en helt anden hvor dæmonerne ikke ku træde ind og dragen ikke ku træde ind i dæmonernes, dog ville jeg ku komunikere til ham igennem dragen, da de kunne tune ind på hinanden igennem energier og tanker og ville kunne mødes i en mellemverden, hvor al spirituelt kunne træde ind i.
Siden har jeg set ham 2-3 gange, men hovedesageligt er det dragen der guider mig. trods det at jeg kan mærke KarÉ´s energi hele tiden som om han konstant sender styrke og tanker til mig. nogen gange stærkere end andre. men ordren lød på at jeg kun måtte tilkalde ham når det var for stor en opgave for dragen eller jeg havde akut brug for hjælp og det har jeg tænkt mig at overholde og har gjort ind til videre.
Men nu lidt om hvad KarÉ fortalgte om spirituelle væsner og dæmoner.
Tja for at vide det skal man nok spørge nogle der har mødt dæmoner og har gjort dem til sine allieret....ja allieret.
Det er et lidt svært emne at diskutere da mange har den holdning at dæmoner altid er onde, det troede jeg også i mine første 11 leveår hvor jeg var opdraget i en apostolsk kirke, vi tog til hver dag, vi bad til gud hver dag og hele lørdagen og søndagen var vi stort set kun i kirken eller lavede kristne aktiviteter, vi bandede aldrig og alt var faktisk fryd og gammen i min kristne plejefamillie som jeg stadig elsker uendeligt højt den dag idag. Tiden skulle dog vise at ikke alt hvad kirken lærte fra sig var sandheden og at ikke alle sandheder er lige elsket.
De blev skilt og jeg endte i en pleje famillie ude på bøhladet, da jeg fyldte 9 år, jeg forsøgte dagligt at stikke af og det hele blev værre da jeg blev 10, og en af de ældre drenge hver anden dag, i et år forsøgte at voldtage mig, det lykkedes mig dog altid at slippe væk med hjælp fra min elskede røde drage og senere en dæmon, der en dag dukkede op ud af den blå luft på mit værelse og tilbød at hjælpe mig, til gengæld for en tjeneste, på det tidspunkt var jeg 11 og havde kæmpet mod drengen i over 1 år, så jeg sagde ja tak!
Tjenesten var at han måtte bosætte sig i mig indtil han genvandt sin fulde styrke, tilgængæld for det ville han lære mig, hans races sprog og om de andre verdner der fantes, først var jeg bange, men efterhånden som han snakkede og fortalgte, blev jeg hurtigt meget tryg ved ham og endte med at sige ja og sådan endte det med at jeg fik en dæmon ind i min sjæl og en kær ven, som psykologerne jeg blev sendt til når jeg råbte på uforklarelige sprog af pedagoerne, ikke kunne stedfeste, de gik enda så vidt at de optog mig og sendte det til en sprog spicialist, der heller ikke kunne forklare det, så jeg røg fra syte til system, fra psykolog til psykiater osv. ingen havde en forklaring og det eneste jeg gjorde var at grine inden i mig selv og håbe på de snart blev trætte af mig.
Alt imens jeg røg frem og tilbage fra det ene kloge hovede til det andet, konsentrerede jeg mig om hvad jeg lærte ikke mindst fra min drage men også fra min nu kære ven og lære zarcatten KarÉ.
Han fortalgte om og viste mig verdner der var parelelle til vores med fyldt med væsner, alfer, drager og dæmoner, samt andre menneske kulture, med andre sprog, der spirituet var langt højre udviklet end de mennesker der studere spirituallisme i denne verden, han viste mig hvordan de i de andre verdner styrede elementerne, tankeoverførte med dyr og generalt levede i pagt med energier, elementer, planeter, planter ja selv sten ku de komunikere med.
Det hele var så uvirkeligt men alligevel gav det hele mening for mig, jeg opslugte alt hvad jeg kunne og håbede at han ville blive indtil jeg døde, men tiden var knap og da han begyndte at lære mig om dæmonernses herakier og strukture, gik det op for mig at sandsynligheden for at han blev for evigt var lille. han havde andre krige at udkæmpe og skulle ha bekæmpet og da han kom til mig en nat da jeg var 19 og fortalgte at der ville gå nogle år før vi sås igen, var min verden lige ved at gå fra hinanden. min drage ville ta over hvor han sluttede, men ville ikke ku informere mig om dæmonernes værden da dragen kom fra en helt anden hvor dæmonerne ikke ku træde ind og dragen ikke ku træde ind i dæmonernes, dog ville jeg ku komunikere til ham igennem dragen, da de kunne tune ind på hinanden igennem energier og tanker og ville kunne mødes i en mellemverden, hvor al spirituelt kunne træde ind i.
Siden har jeg set ham 2-3 gange, men hovedesageligt er det dragen der guider mig. trods det at jeg kan mærke KarÉ´s energi hele tiden som om han konstant sender styrke og tanker til mig. nogen gange stærkere end andre. men ordren lød på at jeg kun måtte tilkalde ham når det var for stor en opgave for dragen eller jeg havde akut brug for hjælp og det har jeg tænkt mig at overholde og har gjort ind til videre.
Men nu lidt om hvad KarÉ fortalgte om spirituelle væsner og dæmoner.
OM Zarcatte.
Zarcatte:
Zarcatte, er en dæmon der kan formskifte. de er oprindeligt skabt af et sammenstød imellem alle energier fra levende og universielle eksplotioner og kan derved ha forskelligge dele af forskellige dyr og plater i deres "katte" ligende udsene, deres grundform er næsten ens, med variationer. feks karè. lignede en stor ekstremt tynd ulv, men hans hovede var fladt som en pegengeiser, øjnene store og slangeagtige, med katte propiller der aldrig udvide sig, farven var sølvblå, halen var stor og pjuset og selve hovedets facon ude til siderne var hammerhajformet, således at hovedet gik vandret ud til begge sider. han havde abnormt mange store ar fra slåskampe, hans klør var 20 cm lange og han havde dobbelt ulveklør på alle fire ben, der fra nederste led lignede en hund på bagbenene og forbenene lignede tiger ben, alle 4 poter var rovkatte formet. han var et imponerende syn. MEN en af de andre zarcatte jeg så (jeg så 3 inkl karÉ en dag, 2 andre der var med ham) den ene af dem var rund som en balong, lidt facong som en elefant eller et næsehorn, havde den samme sølvblå pels, et mere eller mindre alm rovkattehovede, m gule øjne, samme lange klør og lignede generalt karé, men det ene ben var et hesteben.. det samme galt for den 3, den var tynd havde ingen muskler som karÉ, men lignede ham ellers.
Generalt om zarcatte:
Farver: sort, Rød, sølvblå, tigret og hvid.
De ligger i herakiet FRIE dæmoner. de er hverken gode eller onde men reflektere over de ting man har på samvittigheden og hjælper de de selv vil hjælpe og i ond vertion, skræmmer de som i deres verden fortjener det. de køre på de psykiske energier og styrker dem hos begge vertioner. et frygtsomt menneske feks, kan de hvis personen har onde tanker om andre finde på at skræmme personen for at styrke deres frygt, således at der næste gang skal mere til at de bliver bange, derpå suger de de onde tanker til sig og neutralisere dem i deres egen energi. dette tar de som betaling. de kan vende tilbage til den samme person flere gange og kan komme i både voldsom udgave og midlere udgave der styrker personens selvværd. generalt arbejder de med folks psyke og energifelter og er derfor hverken ond eller go, men neutrale ir og med at de gør deres gerninger for at styrke personerne individuelt og samtidig selv for noget ud af det.
Zarcatten er en sjæleæder...den lever af energier fra mennesker og sjælerester fra andre dæmoner.
i deres egen demintion er de en form for sporhunde der fanger og æder dæmoner der er undsluppet til demintioner hvor de ikke høre til, de er selv jagtet og hadet af de ikke frie dæmoner, hvorfor man tit og ofte ser ar eller sår på dem.
De bliver ikke set så tit, da de er sjældne, de er omkring en 6-7 stykker i alt og i forskellig farver, men alle er de formskiftere og kan ændre sig fra kat til hund, til elefant samt dyr med menneske agtige andsigter osv alt efter hvem de skal påvirke og deres frygt.
Der er dog flere der har set dem og har tegnet dem, jeg har samlet lidt bileder fra de forskellige som de har tegnet, alle ligger på google og jeg er på ingen måde i tvivl om hvor de har fået deres ideer fra, muligvis ikke bevidst, men de har tydeligvis været påvirket af en zarcat på et tidspunkt i deres liv.
Zarcatte, er en dæmon der kan formskifte. de er oprindeligt skabt af et sammenstød imellem alle energier fra levende og universielle eksplotioner og kan derved ha forskelligge dele af forskellige dyr og plater i deres "katte" ligende udsene, deres grundform er næsten ens, med variationer. feks karè. lignede en stor ekstremt tynd ulv, men hans hovede var fladt som en pegengeiser, øjnene store og slangeagtige, med katte propiller der aldrig udvide sig, farven var sølvblå, halen var stor og pjuset og selve hovedets facon ude til siderne var hammerhajformet, således at hovedet gik vandret ud til begge sider. han havde abnormt mange store ar fra slåskampe, hans klør var 20 cm lange og han havde dobbelt ulveklør på alle fire ben, der fra nederste led lignede en hund på bagbenene og forbenene lignede tiger ben, alle 4 poter var rovkatte formet. han var et imponerende syn. MEN en af de andre zarcatte jeg så (jeg så 3 inkl karÉ en dag, 2 andre der var med ham) den ene af dem var rund som en balong, lidt facong som en elefant eller et næsehorn, havde den samme sølvblå pels, et mere eller mindre alm rovkattehovede, m gule øjne, samme lange klør og lignede generalt karé, men det ene ben var et hesteben.. det samme galt for den 3, den var tynd havde ingen muskler som karÉ, men lignede ham ellers.
Generalt om zarcatte:
Farver: sort, Rød, sølvblå, tigret og hvid.
De ligger i herakiet FRIE dæmoner. de er hverken gode eller onde men reflektere over de ting man har på samvittigheden og hjælper de de selv vil hjælpe og i ond vertion, skræmmer de som i deres verden fortjener det. de køre på de psykiske energier og styrker dem hos begge vertioner. et frygtsomt menneske feks, kan de hvis personen har onde tanker om andre finde på at skræmme personen for at styrke deres frygt, således at der næste gang skal mere til at de bliver bange, derpå suger de de onde tanker til sig og neutralisere dem i deres egen energi. dette tar de som betaling. de kan vende tilbage til den samme person flere gange og kan komme i både voldsom udgave og midlere udgave der styrker personens selvværd. generalt arbejder de med folks psyke og energifelter og er derfor hverken ond eller go, men neutrale ir og med at de gør deres gerninger for at styrke personerne individuelt og samtidig selv for noget ud af det.
Zarcatten er en sjæleæder...den lever af energier fra mennesker og sjælerester fra andre dæmoner.
i deres egen demintion er de en form for sporhunde der fanger og æder dæmoner der er undsluppet til demintioner hvor de ikke høre til, de er selv jagtet og hadet af de ikke frie dæmoner, hvorfor man tit og ofte ser ar eller sår på dem.
De bliver ikke set så tit, da de er sjældne, de er omkring en 6-7 stykker i alt og i forskellig farver, men alle er de formskiftere og kan ændre sig fra kat til hund, til elefant samt dyr med menneske agtige andsigter osv alt efter hvem de skal påvirke og deres frygt.
Der er dog flere der har set dem og har tegnet dem, jeg har samlet lidt bileder fra de forskellige som de har tegnet, alle ligger på google og jeg er på ingen måde i tvivl om hvor de har fået deres ideer fra, muligvis ikke bevidst, men de har tydeligvis været påvirket af en zarcat på et tidspunkt i deres liv.
Den dag idag har jeg glemt så meget af sproget at jeg ikke vil være i stand til at ku sige en hel sætning på komando, men af og til popper det op, feks når jeg sover og snakker i søvne er det ofte på dette sprog, andre gange ikke.
Men hvad han lærte mig om herakiere og de forskellige verdener han viste har jeg dog stadig ikke helt glemt og det er jeg glad for!
Men hvad han lærte mig om herakiere og de forskellige verdener han viste har jeg dog stadig ikke helt glemt og det er jeg glad for!